Det spontant abstrakte maleri

Fremgangsmåde 

Vi havde ikke gjort os nogle overvejelser før vi begyndte, da vi begyndte at tegne kruseduller over hele læredet. Da papiret var fyldt med blyantstreger, fandt vi nogle forskellige elementer i billedet, som vi senere tegnede tydeligere op med en tykkere blyant. 

Efter vi havde fundet nogle forskellige elementer i vores billede, begyndte vi at farvelægge billedet, så det ikke længere ser realistisk ud. 

Farverne 

Vi har dannet vores egen treklang med farverne lyserød, blå og orange. Vi har brugt komplementærfarver: blå og orange, gul og lilla/violet, rød og grøn. 

Vi har også brugt kold/varm kontrast: lyserød og blå, orange og grøn, gul og lilla/violet. 

Vi hra også benyttet os af lys/mørk kontrast: gul og lilla/violet - den gule søger frem i billedet, og den lilla/violet søger bagud i billedet. 

Der opstår en kvanlitetskontrast mellem den lyserøde og den røde farve, da der er en større mængde lyserød end rød. 

Dynamisk/statisk 

Billedet er dynamisk, da der ikke er nogle vandrette eller lodrette linjer i billedet. Der skabes en masse uro i billedet, da der er mange ovaler og trekanter gemt i billedet. 

Øvelse - impressionistisk fotografi

Billede 1 
Tidspunkt/dato: 11/11 2016 kl. 06:20.
Billedet er meget mørkt. Lyset kommer fra en synlig lyskilde.
Alt ser meget grumset og trist ud.

Billede 2 
Tidspunkt/dato: 11/11 2016 kl. 07:43.
Billedet er lyst. Lyset kommer fra en naturlig lyskilde, da det er solen, som gør det lyst og tydeligt. Billedet er lidt uskarpt, så det er ikke så nemt at se detaljerne. 


Bilelde 3
Tidspunkt/dato: 11/11 2016 kl. 10:20.
Billedet er igen meget lyst, der er dog flere skyer på himlen. Billedet er mere skarpt og fokuseret, hvilket gør farverne og detaljerne mere tydelige. (bloggen ødelægger kvaliteten)

Billede 4
Tidspunkt/dato: 11/11 2016 kl. 16:54.
Billedet er mørkt. Lyset kommer fra en både naturlig lyskilde og en synlig lyskilde. Himlen er blå g skaber dermed en lys/mørk kontrast med det mørke i billedet.

Tidslinje

Før 1600 - Rennæssancen

Giotto di Bondone, Begrædelsen, 1305-1306 

Rennæssancen er et begreb og en periode i især Italiens historie om overgangen mellem middelalderen og nyere tid.
Rennæssancen betyder genfødsel og er en betegnelse for perioden fra ca. 1400-tallet til sidst i 1500-tallet.


1600 - barok

Jan van Goyen, Udsigt over Leiden fra nordøst, 1650 

Barokken er et langt mere farverigt og dekorativt, men mindre kontrolleret.
Siden Rennæssancen er der sket en udvikling af kunsten, både emnemæssigt og geografisk, med Barokken.


Romantikken

Casper David Friedrich, Vandringsmanden over tågehavet, 1818 

Romantikken er en kulturstrømning fra 1800-1870 - perioden begyndte kort før 1800-tallet og sluttede da realismen startede.


Realismen

Gustave Courbet, Klippperne ved Etratet efter stormen, 1870 

I realismen udførte mange kunstnere skitser på lærred og papir, hvor de befandt sig, inden de endelig færdiggjorde deres værk i ateliererne.


Impressionismen

Paul Cezanne, Mont Sainte-Victoire, 1885-1887

Impressionismen var især fremme fra ca. 1870-1890 - altså kort efter romantikken.
Ordet impression er fransk og betyder udtryk, hvilket passer meget godt, når Impressionismen handler om at skabe en gengivelse af det flygtige øjeblik.

Bøgeskov i maj

- Landskabet spiller stor rolle, fordi landskabsbilledet er så bredt. Dette resulterer i, at personerne på billedet kommer til at se små ud.
- Landskabets farver er rigtig lyse, hvilket skaber tryghed og glæde. Farverne er også med til at skabe en historie, som fortæller om årstid og befindelse.

- Jeg valgte dette billede, fordi jeg synes, det er et rigtig godt eksempel på, at landskaben er et vigtigt element i billedet, da det netop er med til at fortælle en historie og skabe en stemning i billedet.

Rytterkampen ved Århus

Rytterkampen ved Århus 

Formanalyse 

Lys/skygge

•       Ekstern lyskilde fra højre, som lyser de forreste personer i højre side op

•       Nederst venstre hjørne ligger der en skygge hævet over personerne

•       Der kastes slagskygge på jorden

Komposition

•       Skygger, som skaber dynamik

•       Diagonale linjer, som skaber retning i billedet

•       Ro i baggrunden – vand og himmel

•       Sandstøv og vind i træerne er med til at skabe bevægelse i billedet

Rum

•       Horisontlinje, som er med til at skabe dybde i billedet

•       På vej ind og ud af billedet = større rum

•       Forsvindingspunktet er med til at give dybde og længde i billedet

•       Mange ting overlapper hinanden

Farver

•       Lys/mørk kontrast

•       Rød er en kvalitativ farve, og tiltrækker derfor meget opmærksomhed

•       Blå/rød skaber kvantitet

•       Kold/varm kontrast mellem vand og sand (blå og orange)

Betydningsanalyse

•       Ingen blod

•       Preusserne flygter

•       Krig 

Socialanalyse 

•       Kampen varede 10-15 minutter

Farvemosaik

I dette modul har min makker og jeg arbejdet med forskellige farver og kontraster fra farvecirklen. Vi skulle vise et eksempel på følgende kontraster:

1) komplementærkontrast 
Vi har valgt at skabe billedet her ud fra lilla og gul, fordi det er komplementærfarver. Man kan      kende komplementærfarver, fordi de er modstående i farvecirklen.

2) kold/varm kontrast
Vi har skabt dette billede af farverne orange, gul og blå, fordi det er et godt eksempel på, at blå er mørkere end gul og orange.

3) lys/mørk kontrast 
Her har vi et eksempel på lys/mørk kontrast. Vi har valgt at sætte rød og hvid sammen, fordi rød er en mørk farve, og hvid er en meget lys farve.

4) kvalitetskontrast
Dette er et eksempel på en kvalitetskontrast. Vi har valgt at bruge farven rød, da det er en kvalitetsfarve, fordi den ikke er blevet skabt af andre farver. Vi valgte at placere én brik i billedet, for at gøre det mere simpelt.

5) kold/varm kontrast 
Her ser vi en kold/varm kontrast mellem blå, gul og orange. Den blå farve er meget kold, hvor i mod den gule og orange skaber mere varme i billedet.

6) kvantitetskontrast 
I forhold til kvalitetskontrasten er dette en kvantitetskontrast, fordi farven er lyserød, hvor i mod den anden var rød. Lyserød er en kvantitetskontrast, som er blandet af rød og hvid.

7) firklang
Vores sidste øvelse var, at vi skulle skabe en farveklang. Her valgte vi at lave en firklang af rød, lilla, blå og gul, da det var et af eksemplerne på en firklang. Måden billedet er stillet op på skaber ro i billedet, da linjerne er diagonale.